Socialrådgiver på Sydsjælland
Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet med udsatte børn og unge, i den tværfaglige enhed, med ansvar for alle unge fra 15-24 år i Vordingborg Kommune? Vi søger en dygtig Ungerådgiver (socialrådgivere/socialformidlere) med sagsbehandlererfaring, der sammen med os vil skabe de bedste muligheder for udsatte unge i alderen 15-23 år.
Om os
IVordingborg Kommune har vi stort fokus på at styrke ungeindsatsen igennem en sammenhængende og målrettet indsats, der skal sikre, at alle unge bliver aktive deltagere i samfundet og derfor blev ungeindsatsen i 2019 samlet i en afdeling under Borger og
Arbejdsmarked, hvor ressourcer og kompetencer blev samlet på tværs af de forvaltninger og fagligheder, der arbejder med unge.
Vi er i alt 40 ansatte – heriblandt 1 afdelingsleder, 2 teamledere og en faglig koordinator. Stillingen er forankret i et mindre team på 12 Ungerådgivere. I Ungecenteret har vi sammen ansvaret for den samlede indsats for unge i alderen 15- 24 år lige fra grundskolevejledningen, iværksættelse af Servicelovens foranstaltninger på børne- og voksenområdet og beskæftigelsesområdet.
En samling af området har skabt en unik mulighed for at koordinere indsatsen og sikre den bedst mulige understøttelse af de unges vej. Vi har stadig et tæt og koordineret samarbejde med Børn og Familie, Center for Rusmidler, virksomhedsservice, skoleafdelinger, ungdoms-uddannelserne, PPR, SSP og andre lokale akt...