Socialrådgiver på Midt-og Vestsjælland
Børn- & Ungerådgivningen i Lejre Kommune søger en engageret og erfaren socialrådgiver til vores børn- og ungeteam.
Om jobbet
I Børn og Ungeafdelingen sidder 22 engagerede rådgivere, som alle arbejder med samme kerneopgave, nemlig at gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier. Afdelingen består af fire teams; et anbringelsesteam, et handicapteam, et frontteam og et børn og ungeteam.
I børn- og ungeteamet arbejder vi med tidlige indsatser i tæt samarbejde med hele almenområdet. Vi udarbejder børnefaglige undersøgelser og iværksætter forebyggende foranstaltninger. Vi synes, det skal være både udfordrende og sjovt at gå på arbejde. Du vil derfor opleve at få stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag skal tilrettelægges. Samtidig vil du opleve nærværende ledelse, både personalemæssigt og fagligt, og du vil få relevant sparring, socialjuridisk bistand og ekstern supervision.
I Lejre er vi på tværs af hele kommunen i gang med flere forskellige udviklingstiltag, der har to centrale formål; at gøre samarbejdet med den enkelte borger og den samlede familie til det vigtigste udgangspunkt, og at gøre det mere gennemskueligt at være borger i Lejre Kommune. Dette arbejde udspringer af den fælles kerneopgave, defineret i ”Vores Sted”. Konkret i børn- og ungeteamet betyder det, at de fleste rådgivere er en del af et koordinerende team i hvert skoledistrikt sammen med skole- og daginstitutionsledelse og PPR. Ramm...